Gå til hovedindhold

Sygeplejeklinikker

Du kan få vejledning og behandling i kommunens sygeplejeklinikker ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt sygdomsforløb.

Indhold

    Henvisning

    Du skal være henvist og visiteret af enten din læge eller efter en indlæggelse for at kunne få behandling i sygeplejeklinikkerne. 

    Eksempler på hvad du kan få behandlet

    Sygeplejeklinikkerne tilbyder behandling i professionelle omgivelser med et højt hygiejnisk og fagligt niveau. 

    • Sårbehandling
    • Kompressionsbehandling
    • Medicin/injektioner
    • Drænpleje
    • Stomipleje
    • Kateterpleje
    • Blodtryk
    • Inkontinens
    • Diabetes

    Transport

    Du skal selv sørge for transporten og være i stand til fysisk og psykisk selv at komme hen til klinikken. Der gives ikke tilskud til kørsel. 

    Tidsbestilling og afbud

    • Når du er henvist til sygeplejeklinikken, bliver du kontaktet af klinikken, så du kan aftale en tid.
    • Klinikken har typisk åben kl. 8-15 på hverdage og i øvrigt efter nærmere aftale med kliniksygeplejersken.
    • Bliver du forhindret, skal du melde afbud til klinikken så tidligt på dagen som muligt.

    Gratis behandling

    Sygepleje er gratis, og der er sygeplejeartikler i sygeplejeklinikkerne for eksempel sårprodukter. Du skal selv medbringe din medicin, dine medicinæsker og lægeordineret creme.