Gå til hovedindhold

Vejarbejde på Smallegade

Fra 11. april til slutningen af juni renoverer Frederiksberg Forsyning vandledningen på Smallegade fra krydset ved Søndre Fasanvej til Steen Blichers Vej. Arbejdet udføres på hverdage kl. 7-15.

Indhold

    Arbejdet udføres på sydsiden af Smallegade, dvs. siden med ulige numre, og vil optage plads på fortov og cykelsti. Bil- og cykeltrafik opretholdes i begge retninger, men arbejdet vil medføre trafikale gener, især for bil- og cykeltrafikken, færre p-pladser, støj og gener ved til- og frakørsel.

    Har du spørgsmål, kan du kontakte Frederiksberg Forsyning på service@frb-forsyning.dk eller 3818 5000.