Trafikinformation den 16.-17. september
Søndag den 17. september afholdes der CPH Half, og der er i år start og mål på Frederiksberg. Det medfører visse trafikale ændringer, som du kan læse mere om her.
Start-/målområdet omkring Gl. Kongevej, Allégade og Frederiksberg Allé spærres trinvist for trafik fra lørdag kl. 14 frem til senest søndag kl. 20.
Hele ruten er spærret for trafik søndag fra kl. 8-16, men kan krydses i bil via krydsningspunkterne undtaget i visse tidsrum som du kan se på kortet her. Cyklister og fodgængere kan krydse ruten, når der ikke er løbere. Gaderne på ruten genåbnes løbende, når de sidste løbere har passeret.
Se hele ruten og læs mere om de trafikale ændringer på cphhalf.dk/trafikinformation