Gå til hovedindhold

Open Call: Club on ice på skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel

Slip kreativiteten løs og skab en unik vinteroplevelse på Frederiksberg Runddel. Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg søger efter en aktør, der kan arrangere en række 'club on ice'-events, der skal foregå på skøjtebanen til januar og februar 2024.

1. dec. 2023

Indhold

    Frederiksberg Kommune ønsker at skabe en festlig atmosfære på skøjtebanen på Frederiksberg Runddel og skabe unikke vinteroplevelser for unge under 18 år.

    Derfor søger vi nu efter en aktør, der kan afholde aktiviteter på runddelen til januar og februar. 

    Sådan ansøger du:

    • Send din ansøgning med emnefeltet ”SKØJTEBANEAKTIVITETER” til kf-puljer@frederiksberg.dk senest den 15. december kl. 12.00. Vedlæg følgende: 
    • Projektbeskrivelse, herunder beskrivelse af formål, aktiviteter, omfang, kommunikation etc., som forholder sig til nedenstående kriterier.
    • Beskrivelse af ansøger og ansøgers baggrund.
    • Budget med en oversigt over forventede udgifter, herunder er der fra kommunen krav til ansøger om at afsætte passende budget til bemanding af vagter/opsyn til alle arrangementer.
    • Ansøgningen skal samtidig forholde sig til Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

    For mere information om regler, lovgivning og tilladelser, se arrangørguiden. Vinderen vil være forpligtet til at søge alle lovpligtige tilladelser, og forvaltningen vil yde vejledning ved behov.

    Har du spørgsmål, så skriv til kf-puljer@frederiksberg.dk. Vi ser frem til at modtage dine spændende projektforslag!

    Fakta

    Ansøgningsfrist: Senest den 15. december kl. 12.00. Alle ansøgere vil få svar senest 18. december.

    Aktivitetsperiode: 2-4 events i perioden januar til februar 2024

    Puljeramme: 100.000 kr.

    Målgruppe: Unge <18 år

    • Aktiviteterne skal foregå på skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel, og skal være et 'club on-ice'-koncept med dans, diskokugle og DJ.
    • Ansøger skal selv ansøge om de relevante (bygge)tilladelser hos relevante myndigheder og kommunen.
    • Projektet skal være offentligt tilgængeligt.
    • Krav om nævnelse af Frederiksberg Kommune som tilskudsgiver i markedsføringsmateriale
    • Arrangementerne skal oprettes på kultunaut.dk.
    • Projektet skal være non-profit, og eventuelt overskud modregnes det kommunale tilskud.
    • Dette Open Call kan søges af flere parter i forening.
    • Der kan kun søges om tilskud til ekstraordinære aktiviteter og processer – ikke til driftsudgifter.
    • Ved anvendelsen af Frederiksberg Runddel vil der være naturlige begrænsninger for anvendelsen, ikke kun ift. Pladsens størrelse, men også retningslinjerne for pladsen, fx ift. at køre tung kørsel, ingen anvendelse af fastgøring til underlaget fx i form af pløkker osv.

    Når vi har modtaget ansøgningen vil den blive vurderet ud fra, om den overholder de angivne vilkår og Kultur- og Fritidspolitikkens visioner. 

    Alle ansøgere vil få svar senest den 18. december.