Gå til hovedindhold

Hvem skal være Årets Frederiksberg Kunstner og Talent 2026?

Hvem synes du skal have prisen som Årets Frederiksberg Talent og Årets Frederiksberg Kunstner 2026?

10. nov. 2026

Indhold

    Frederiksberg Kommune uddeler hvert år to hæderspriser: Årets Frederiksberg Kunstner og Årets Frederiksberg Talent. Priserne hylder de kreative kræfter, der gør en særlig indsats for kulturlivet og har en stærk tilknytning til Frederiksberg.

    Sådan uddeles priserne:

    • Årets Frederiksberg Kunstner tildeles en etableret kulturpersonlighed. Kandidater indstilles af borgere, kulturinstitutioner og lokale kulturfora.

    • Årets Frederiksberg Talent gives til en yngre kunstner under 30 år, der har gjort sig bemærket og viser et lysende potentiale. Indstillinger kan komme fra borgere, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter.

    Med hver pris følger hæder, synlighed og et kontant beløb på 10.000 kr.

    Den traditionsrige prisuddeling sætter fokus på byens mange dygtige kunstnere og talenter og Frederiksberg som en levende kultur by.

    Tidligere prismodtagere tæller markante navne som: Andreas Odbjerg, Leonora Christina Skov, The Minds of 99 og Kasper Eistrup. Nu er det din tur til at pege på dem, der fortjener hæderen i år.

    Indstil din kandidat senest 16. februar 2026 kl. 12.00 via kommunens hjemmeside:

    Indstil Årets Frederiksberg Kunstner
    Indstil Årets Frederiksberg Talent

    Lad os sammen hylde byens kulturelle ildsjæle!